Eksperimentér med Drivhuseffekten

2022-02-11

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten er en naturlig proces, hvor jordens atmosfære holder varmen tæt på jordoverfladen. Solens stråler når jorden og varmer overfladen op, som derefter udsender varmeenergi tilbage i atmosfæren. Nogle af disse varmeenergier reflekteres ud i rummet, mens andre absorberes af gasser i atmosfæren, som virker som et termisk tæppe, der holder jordens varme tæt på overfladen. Dette gør jorden varmere, end den ellers ville være, og gør det muligt for liv at eksistere. 

Men med menneskelige aktiviteter, såsom afbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning, har mængden af drivhusgasser i atmosfæren øget betydeligt, hvilket forårsager en forstærkning af drivhuseffekten og øger den globale temperatur. Dette kan føre til en række miljøproblemer, såsom smeltende iskapper, stigende havniveauer og mere ekstreme vejrforhold.



Undersøg Drivhuseffekten

Om undersøgelsen:

Hvad er drivhuseffekten og hvilken påvirkning har CO2 på klimaforandringerne? - Det skal vi nu blive klogere på, i dette forsøg. 

Du skal til undersøgelsen indsamle en del data, læs derfor hele beskrivelsen grundigt igennem og lav et regneark klar, så du kan holde styr på dine data.  

Du skal bruge:

  • Carbondioxid (CO2) - Kan fås som flaskegas, eller kan fremstilles i laboratoriet.  
  • Urinpose med slange. 
  • Reagensglasklemme. 
  • 2 x Glaskolber på minimum 500 ml. - Runde eller koniske. 
  • 2 x Termometre 
  • 2 x Gummipropper med ét hul. - Skal passe til kolberne. 
  • Stativ til opstilling af forsøget. 
  • Lampe med halogenpære eller glødepære - Min. 150 watt. 
  • Stopur. 

Sådan gør du:

  1. Opstil stativet, så det kan holde de to glaskolber. Glaskolberne må ikke rører bordet, de skal løftes op, så de kun er i berøring med stativet. 
  2. Gør termometrene og propperne våde og sæt dem sammen, så termometrene stikker ca. 3-4 cm ud på undersiden af propperne. - Pas på med at bruge kræfter, da termometrene er lavet af glas.
  3. Fyld urinposen med carbondioxid (CO2). - Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om hvordan du bruger trykflaskerne. Brug reagensglasglemmen til at holde sammen på slangen, så gassen ikke siver ud.
  4. Pres forsigtigt carbondioxid'en fra urinposen, over i den ene glaskolbe. - Husk at carbondioxid er tungere end luft, og vil dermed falde nedad.
  5. Sæt en gummiprop i begge glaskolber, så carbondioxid'en er forseglet i den ene kolbe og den almindelige atmosfæriske luft, i den anden kolbe. 
  6. Sæt lampen over ved opstillingen, så der er lige stor afstand til de to kolber. 
  7. Tænd lampen og sæt stopuret igang. - Observer begge termometre, og se hvordan temperaturen ændre sig i forhold til hindanden. - Lav en måling med en frekvens på eksempelvis 1 minut, hvor du noterer temperaturen for begge kolber. 
  8. Efter 15-20 minutter, kan du begynde at analysere dine målinger - Hvilken kolbe blev varmest og hvorfor tror du den blev det? - Opstil eventuelt en graf, der viser de to kolbers ændring af temperatur, over tid. 

Foto: Naturfaget.dk
Foto: Naturfaget.dk
Foto: Naturfaget.dk
Foto: Naturfaget.dk
Foto: Naturfaget.dk
Foto: Naturfaget.dk

Mere Naturfag?

Vi skal i dette eksperiment, undersøge processen med brænding og læskning af kalk, for at producere kalkmørtel. Du vil få en større forståelse for kemiske reaktioner og forstå, hvorfor store mængder mørtel og beton i byggerier, kan have miljømæssige konsekvenser.

I dette eksperiment, skal vi lave en kemisk reaktion. Vi skal udforske reaktionen mellem hydrogenperoxid (H2O2) og en katalysator, i dette tilfælde gær, for at skabe en imponerende og eksplosiv reaktion, kendt som "elefanttandpasta".

Du skal fremstille en naturlig pH-indikator, ved hjælp af rødkålssaft. Ved at udføre dette eksperiment, kan du lære om pH-skalaen og observere farveændringer, der indikerer forskellige pH-værdier.

I dette eksperiment, skal vi undersøge hvordan forskellige jordtyper, påvirker væksten af planter. Vi vil lære om betydningen af jordbundsart og se, hvordan planterne reagerer på forskellige jordtyper.

Formålet med dette eksperiment er, at lære om kapillær sugning, optagelse af næringsstoffer og processen bag farveændring af planter. Resultaterne af undersøgelsen vil give en indsigt i, om frugtfarver kan bruges, til at ændre blomsternes farve og kan være et grundlag for en diskussion, om hvilken påvirkning brugen af sprøjtemidler har på planter...

Formålet med en LCA-vurdering er, at evaluere den miljømæssige påvirkning af et produkt, gennem hele dets livscyklus, fra råmaterialeudvinding, produktion og distribution, til brug og bortskaffelse. LCA-vurderingen anvender en systematisk tilgang, til at vurdere de miljømæssige konsekvenser, af et produkt og resultaterne kan bruges til at træffe...

Formålet med undersøgelsen er, at undersøge og analysere vekselstrøms-generatorens funktion og komponenter, for at opnå en dybere forståelse af dens virkemåde.

Forsuringen af verdenshavene er en stigende global bekymring, som skyldes stigende niveauer af CO2 i atmosfæren, som optages af havene og forårsager en stigning i surhedsgraden af havvandet. Denne forureningstrussel er blevet betegnet som en af de største trusler mod havøkosystemer og den globale biodiversitet. Forsuringen af verdenshavene kan have...

Bioplastik er en type plastik, som er fremstillet af biologiske materialer, såsom stivelse, sukkerroer, majs og kartoffelstivelse. Bioplastik er et mere bæredygtigt alternativ til traditionelle plastiktyper, da det er biologisk nedbrydeligt og kan produceres med mindre skadelige kemikalier og mindre energi end traditionel plastik. Bioplastik kan...

Et citronbatteri er en simpel form for batteri, som er lavet ved at kombinere to forskellige metaller med en elektrolyt i form af en citron eller anden frugt. Citronbatteriet består typisk af en zinkplade og en kobberplade, som er indsat i en citron eller et andet stykke frugt. Når metallerne er i kontakt med saften i citronen, opstår der en...

Lav en klon

2022-04-20

Ukønnet formering betyder, at en organisme kan lave en kopi af sig selv uden at have brug for en partner. I stedet for at producere en baby ved at kombinere DNA med en anden organisme, kan organismen simpelthen kopiere sit eget DNA for at producere en ny individ. Dette resulterer i et afkom, der er næsten identisk med sin forælder,...