Island er kendt for at være et land med stor fokus på bæredygtighed og miljø. Derfor er det ikke overraskende, at Island også er et af de lande, der arbejder mest aktivt på at bekæmpe klimaforandringerne. Et af de projekter, der for tiden er i gang på Island, er et testanlæg, der kan opfange CO2 fra luften.
CO2 er en af de største årsager til klimaforandringerne, og derfor er det vigtigt at finde måder at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. En af de mest lovende metoder til at opfange CO2 er direkte luftopsamling (DAC). DAC er en proces, hvor luften suges ind i en opsamlingsanordning, hvor CO2'en separeres fra luften ved hjælp af kemiske processer.
Testanlægget på Island, der kaldes Carbfix-2, er et DAC-projekt, der blev igangsat i 2021. Carbfix-2 er det første DAC-anlæg i Europa, og det er et samarbejde mellem det islandske energiselskab Reykjavik Energy og det schweiziske firma Climeworks. Projektet er støttet af både den islandske regering og EU.
Carbfix-2 er designet til at kunne opsamle op til 50 tons CO2 om året. CO2'en opbevares i store tanke og transporteres derefter til en geotermisk kraftværk, hvor den sprøjtes ned i jorden. Denne proces, der kaldes "karbonfangst og -lagring" (CCS), er en af de mest lovende metoder til at bekæmpe klimaforandringerne, da CO2'en bliver permanent lagret i jorden og ikke slipper ud i atmosfæren igen.
Det unikke ved Carbfix-2 er, at det ikke kun opsamler CO2 fra luften, men det benytter også en ny teknologi kaldet "mineralisering" til at omdanne CO2'en til en fast stenform. Mineraliseringen sker ved at blande CO2'en med vand og pumpe blandingen ned i en basaltformation, hvor CO2'en reagerer med mineralerne i basalten og omdannes til en fast stenform på blot to år.
Dette gør Carbfix-2 til et mere effektivt og bæredygtigt alternativ til andre CCS-metoder, da CO2'en bliver permanent og sikkert lagret i jorden, samtidig med at den bliver omdannet til en nyttig ressource i form af en sten.
Projektet er stadig i testfasen, men hvis det viser sig at være en succes, kan det have stor betydning for klimakampen og CO2-reduktionen i Europa og resten af verden. Island kan blive en førende nation inden for bæredygtig teknologi og en inspirationskilde for andre lande, der ønsker at bekæmpe klimaforandringerne på en effektiv og bæredygtig måde.
CO2 + H2O + Ca, Mg, Fe-mineraler → Mineraler (fast stenform)
Bemærk, at mineralerne ikke er specificeret i reaktionsskemaet, da der kan være flere forskellige typer af mineraler, der kan reagere med CO2.
Denne mineraliseringsproces er permanent og sikkert, da den omdannede sten vil blive lagret i basaltformationen i mange årtusinder. Derfor er Carbfix-2-projektet et vigtigt skridt i retning af at bekæmpe klimaforandringerne ved at fjerne CO2 fra atmosfæren på en bæredygtig måde.
Basalt er en mørk, vulkansk bjergart, der dannes af størknet lava fra vulkaner. Det er en af de mest almindelige bjergarter på jorden og findes i store mængder i havbunden såvel som på landjorden. Basalt består primært af mineraler som plagioklas, pyroxen og olivin, og dens farve varierer fra mørkegrå til sort. Basalt er kendt for sin hårdføre og slidstærke karakter og bruges ofte som byggemateriale til veje, broer og andre konstruktioner, der kræver en stærk og holdbar sten.
I Carbfix-2-projektet på Island bruges basaltformationer til at omdanne CO2 til en fast stenform.
Carbfix-2 projektet blev startet i 2021 som et samarbejde mellem det islandske energiselskab Reykjavik Energy og det schweiziske firma Climeworks. Projektet er støttet af både den islandske regering og EU, og det er det første direkte luftopsamling (DAC) anlæg i Europa.
Ja, der findes et Carbfix-1 projekt. Carbfix-1 blev startet i 2014 og var det første projekt i verden, der brugte CO2-injektionsteknologi til at omdanne CO2 til sten i en geotermisk kilde. Projektet blev gennemført på Hellisheidi geotermisk kraftværk på Island og var en succesfuld demonstration af, at mineralisering af CO2 i basaltformationer kan være en effektiv og sikker måde at fjerne CO2 fra atmosfæren på.
Carbfix-2 projektet er en udvidelse af Carbfix-1 projektet og sigter mod at øge opsamlingen af CO2 ved at anvende direkte luftopsamlingsteknologi (DAC).
CO2 er en kemisk forkortelse for kuldioxid. Det er en farveløs, lugtfri gas, der er sammensat af et kulstofatom og to oxygenatomer. CO2 er en naturlig del af Jordens atmosfære og spiller en vigtig rolle i livets cyklus, da planter bruger CO2 i processen med fotosyntese til at producere ilt og sukker, som de har brug for til at overleve.
CO2 er imidlertid også en drivhusgas, hvilket betyder, at den fanger varme i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning. Menneskelige aktiviteter som forbrænding af fossile brændstoffer, skovrydning og landbrug bidrager til stigningen i CO2-niveauer i atmosfæren, hvilket er en af hovedårsagerne til klimaforandringerne.
Nysgerrig? - Læs også:
Forestil dig at køre i en bil, der kun udleder vanddamp - ingen forurening, ingen støj, bare ren kørsel. Brintbiler er en spændende teknologi, der har potentiale til at revolutionere transporten. Men hvordan fungerer de egentlig?
I dag henter vi meget af vores energi fra fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas. Men disse brændstoffer er ikke kun knappe, de producerer også skadelige gasser, der bidrager til klimaforandringerne. Derfor er det vigtigt at finde mere bæredygtige måder at producere energi på. Én spændende løsning er noget, der kaldes "Power-to-X."
Elbiler er i de senere år blevet mere populære og mange mennesker ser dem, som et mere miljøvenligt alternativ til brændstofbiler. Men er elbiler, virkelig bedre end brændstofbiler? Lad os tage et kig på, hvordan elbiler og brændstofbiler påvirker vores miljø.
Landbruget spiller en vigtig rolle i vores fødevareproduktion, men det har også en betydelig indvirkning på klimaet. Gennem brugen af pesticider, gødning og udledning af metan fra landbrugsdyr, bidrager landbruget til problemer som drivhusgasser og miljømæssige udfordringer. I denne artikel, vil vi udforske, hvordan landbruget påvirker klimaet og...
Biogas er en miljøvenlig energikilde, som kan bruges til at producere både elektricitet og varme. Biogas kan produceres ved hjælp af organisk materiale, såsom husdyrgødning, fødevareaffald, slam og lignende.
Island er kendt for at være et land med stor fokus på bæredygtighed og miljø. Derfor er det ikke overraskende, at Island også er et af de lande, der arbejder mest aktivt på at bekæmpe klimaforandringerne. Et af de projekter, der for tiden er i gang på Island, er et testanlæg, der kan opfange CO2 fra luften.
Klimaforandringer er en af de største udfordringer, som vores planet står over for i dag. En af de bedste måder, vi kan bekæmpe klimaforandringer på, er ved at bevare og genopbygge vores skove.
Klimaforandringer har store konsekvenser for vores planet og dens beboere. En af disse konsekvenser er, at mennesker i stigende grad bliver nødt til at forlade deres hjemlande på grund af ekstreme vejrforhold og andre miljømæssige faktorer. Disse mennesker kaldes klimaflygtninge.
